AlphaCRMhjælpecenter
Dagligt arbejde

Book et møde, og registrér udfaldet

Møder ligger under en relation til kunden, og et afholdt møde skal have et udfald, så I kan se, hvor tit I vinder.

Denne guide har ingen video.

Møder i AlphaCRM hører til en relation: en kunde plus den af jer, der ejer kontakten. Første gang I skal mødes med en kunde, opretter I relationen; alle møder med den kunde ligger derefter samlet ét sted.

Sådan opretter I en relation og et møde

  1. Klik på Møder i menuen. Findes kunden ikke i listen endnu, klik på Ny relation, og vælg kunden. I bliver automatisk ejer af relationen.
  2. Klik på kundens navn i listen for at åbne relationen.
  3. Klik på Nyt møde, giv det en titel og et tidspunkt, og klik på Opret møde.

Sådan registrerer I et udfald

Når mødet er afholdt, skal det have et udfald, før det tæller med i tallene:

  1. Klik på mødet for at åbne det.
  2. Sæt status til Afholdt.
  3. Vælg et udfald: Grøn (succes), Gul (blødt nej) eller Rød (klart nej).
  4. Klik på Gem.

Møder der stadig er Planlagt, eller som er blevet Aflyst, har ikke noget udfald. Kun et afholdt møde skal have et.

Godt at vide

  • Noter ligger på selve mødet, ikke på relationen. Skriv dem under mødet, så de følger med, hvis I har flere møder med samme kunde.
  • Relationslisten viser jeres seneste udfald pr. kunde, så I kan se på én liste, hvor det går godt, og hvor det ikke gør.
  • Aflys frem for at slette, hvis et møde ikke bliver til noget, så relationen bevarer sin historik.
Support

Fik I ikke svar?

Spørg robotten nederst til højre, den svarer ud fra guiderne og husker samtalen. Mangler systemet noget, så se hvad der kan bygges oveni. Driller noget, så brug knappen inde i AlphaCRM, så vi kan se hvor I stod.

Se udvidelser